Med S/Y Aurora til Lofoten – Foredrag

23. februar 2024

Foredrag i Skive Sejlklub i samarbejde med FTLF.

Onsdag den 6. marts 2024 kl 19:00.

i Skive sejlklubs lokaler.

I sommeren 2023 sejlede Johannes Dalbjerg og han kone Jette Ærthøj i deres Contrast 36, Aurora fra Horsens til Lofoten -200 sømil nord for polarcirklen. Turen foregik som en slags flotillesejlads, hvor deltagerne holdt hinanden orienterede om deres positioner via en Facebookgruppe, Facebookgruppen og turen havde også lokale deltagere idet Henrik Neve fra Skive og Villy og Signe fra Virksund sejlede samme rute.

Kom og hør  Johannes i billeder og små videoklip fortælle om deres tur. Det blev til sejlads i storslået natur, tidevand, blæst, regn, sol og kulde. En sejlads som indeholdt alt. Lige fra skærgårdssejlads til havsejlads i Nordatlanten. Flad vand til store bølger. Verdens stærkeste tidevandsstrøm.

Der vil også blive fortalt om navigation, søkort, strøm og tidevand.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Skive Sejlklub og FTLF. Andre betaler kr. 40 for en ostemad og kaffe.

VIL DU VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET?

© Copyright Skive Sejlklub 2022