Bente og Carsten Scmidt sejlede i sommeren 2023 fra Aabenraa til Skotland. De tog turen til Inverness og sejlede gennem den Kaledoniske kanal. Der vil være masser af billeder og videoklip fra det smukke højland.
De vil komme ind på overvejelser og gennemførsel af offshoresejlads i Nordsøen, gennemsejling af den Kaledoniske kanal og tidevandssejlads på den skotske vestkyst.
Der vil blive lagt vægt på oplevelser og observationer, som de selv har haft som relativt nye offshoresejlere.
Foredraget afholdes lørdag d. 11. januar kl. 13 og vil vare i ca. 2 timer.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Skive Sejlklub og FTLF.
Det vil være muligt at købe kaffe/kage, øl og vand.
Vi glæder os til at se så mange som muligt.
De bedste sejlerhilsner
Skive sejlklub og AG Vestjylland